Kronisk Inflammatorisk Demyeliniserende Polyradiculoneuropati (CIDP)
(Dansk: Kronisk inflammatorisk nervebetændelse).
En sjælden sygdom i de nervetråde, der er uden for hjerne og rygmarv.
Hvad forårsager sygdommen?
Årsagen er ikke fuldstændig klarlagt. Man mener, der er tale om en såkaldt autoimmun sygdom, hvor immunsystemets antistoffer og hvide blodlegemer nedbryder de fedtskeder som omgiver nerverne, mens selve nervecellerne i lang tid forbliver intakte.
Sygdommen smitter ikke og er ikke arvelig.
Hvem får sygdommen?
Sygdommen kan ramme alle men er lidt hyppigere blandt mænd end kvinder og debuterer ofte efter 30 års alderen. Der er ca. 25 nye tilfælde i DK om året.
Hvad er symptomerne på CIDP?
Sygdommen adskiller sig fra den almindelige form for nervebetændelse, som man fx ser ved sukkersyge, ved at udvikle sig hurtigere, være mere alvorlig og reagere på behandling.
Symptomerne er ændret følesans og kraftnedsættelse i arme og ben som udvikler sig gradvist eller kommer og går i perioder. Man kan fx få svært ved at løbe, gå på trapper, åbne skruelåg eller udvikle dropfod og det kan føles som om man går på vat. Pr. definition skal symptomerne have stået på i 8 uger før man kalder det CIDP (kronisk).
Der er varianter af sygdommen, som fx multifokal motorisk neuropati (MMN), der kun påvirker muskelnerverne først og fremmest i hænderne.
Hvordan stilles diagnosen?
Ved lægeundersøgelse finder man nedsat kraft og følesans og reflekserne er fraværende eller reducerede.
Der vil blive lavet lumbalpunktur hvor væsken omkring rygmarven vil blive undersøgt for proteinforhøjelse (æggehvidestof), samt en neurofysiologisk undersøgelse af nerverne som vil vise nedsat nerveledningshastighed og blokering af nerveimpulserne.
Hvordan behandles CIDP?
Der er forskellige behandlingsmuligheder, men i DK vil den første behandling ofte være immunglobulin (IVIg), der kan gives som drop direkte i en blodåre eller som infusioner under huden. Binyrebarkhormon enten som infusion eller tablet, eller plasmaferese hvor blodet filtreres for antistoffer og protein, er også effektive behandlinger.
Ovenfor nævnte behandlinger virker typisk mod muskelsvækkelsen, mens evt. smerter og føleforstyrrelser kan behandles med antidepressiv eller antiepileptisk medicin.
Hvordan forløber sygdommen?
Ubehandlet kan sygdommen være forbundet med betydeligt handicap som fx ophævet gangfunktion. De fleste responderer godt på behandlingen og vil være i stand til en normal livsførelse med arbejde og familie.
Selvom navnet CIDP indikerer at det er en kronisk sygdom, vil mange opleve at sygdommen på et tidspunkt brænder ud, og at man ikke længere har behov for medicinen. Det kan ske allerede efter få behandlinger eller efter mange år. Derfor vil man løbende forsøge at reducere dosis eller holde behandlingspauser.
Mere information
Den internationale GBS og CIDP Foundation.
Link: http://www.gbs-cidp.org/
Aarhus UniversitetshospitalNeurologisk Afdeling
TH 2018
Del på Facebook.