Guillain-Barré Syndrom (GBS)
(Dansk: Akut nervebetændelse)
En akut indsættende sygdom, hvor immunsystemet angriber nerverne uden for hjerne og rygmarv.
Hvad forårsager sygdommen?
Hos mange opstår sygdommen 2-3 uger efter en infektionssygdom, fx maveinfektion eller forkølelse. GBS syndromet er en overreaktion på infektionen hvor immunsystemet forveksler nerver og nerveskeder med virus eller bakterie og nedbryder dem.
Man ved ikke hvad der gør at nogle udvikler GBS efter en bestemt infektion og andre ikke gør.
Sygdommen smitter ikke og er ikke arvelig.
Hvem får sygdommen?
I Danmark får omkring 50-100 om året GBS. Tilstanden kan forekomme i alle aldre.
Hvad er symptomerne på Guillain-Barré Syndrom?
De første symptomer kan være prikkende føleforstyrrelser eller smerter. Herefter udvikles over få dage muskelsvækkelse som ofte bliver det dominerende symptom. Nogen har et mildt forløb uden at gangfunktionen påvirkes, men hos omtrent hver fjerde patient bliver alle kroppens muskler lammet, inkl. ansigts- og vejrtrækningsmusklerne og det bliver nødvendigt med behandling på intensiv afdeling og med respirator. Når der er udtalte lammelser kan der også komme uregelmæssig hjerterytme, svingende blodtryk eller problemer med vandladning og afføring. Mange patienter oplever nervesmerter i form af brændende og sviende smerter i huden eller jagende dybe smerter i ryg, arme og ben.
Hvordan stilles diagnosen?
Symptomer og neurologens undersøgelse, hvor der findes muskellammelse, nedsat følesans og manglende reflekser, giver mistanke om GBS. Diagnosen bekræftes ved at der laves lumbalpunktur, hvor væsken omkring rygmarven undersøges for proteinforhøjelse (æggehvidestof), og en elektrofysiologisk undersøgelse af nerver og muskler (ENG og EMG). Nogen gange skal undersøgelserne laves 2 gange.
Hvordan forløber sygdommen?
Lammelserne breder sig over dage til uger og hos mere end 90% nås maksimum indenfor 4 uger. Herefter kommer der en periode med stabilisering (plateau) og endelig restituering. Forløbet strækker sig typisk over måneder, men der er stor variation i længden på sygdomsforløbet og man kan se bedring i tilstanden i mere end et år.
Hvordan behandles Guillain Barré Syndrom?
Først og fremmest skal man indlægges til tæt observation af hvordan sygdommen forløber. Specielt er man opmærksom på om der udvikles vejrtrækningsbesvær. Sker det, skal man være klar til at behandle med respirator.
God pleje og fysioterapi er vigtig for at undgå komplikationer i den akutte fase og for at genoptræne kroppen i den sene fase.
Ved svær sygdom, hvor man ikke længere er i stand til at gå, kan man afkorte forløbet med immunglobulin (IVIg) eller plasmaferese.
Nervesmerter kan behandles med antiepilepsi- eller antidepressiv medicin.
Hvordan er langtidsudsigterne?
Selvom det er en alvorlig sygdom er dødeligheden meget lav. Under 2 procent hvis man har adgang til intensiv behandling. De fleste som får sygdommen bliver helt raske eller har kun lette langtidsfølger som fx nedsat balance, ændret følesans og let nedsat kraft i fødderne. 10-15% får varige neurologiske skader (fx en dropfod) som har betydning for daglige funktioner. Det ses hyppigere ved høj alder og anden sygdom.
Mere information
Den internationale GBS og CIDP Foundation.
Link: http://www.gbs-cidp.org/
Historie: Guillain-Barré Syndrome er opkaldt efter 2 franske læger som beskrev sygdommen i 1916
Aarhus Universitetshospital Neurologisk Afdeling

TH 2018
Ny-diagnosticeret med GBS (engelsk) http://www.gbs-cidp.org/gbs/all-about-gbs/

Facebook Del på Facebook.