CIDP

Kronisk inflammatorisk demyeliniserende polyneuropati

 Hvad er Kronisk inflammatorisk demyeliniserende polyneuropati (CIDP)?

Kronisk inflammatorisk demyeliniserende polyneuropati er en sjælden lidelse i de perifere nerver, der er karakteriseret ved gradvist stigende sensorisk tab og svaghed forbundet med tab af reflekser.

Mens GBS og CIDP deler mange egenskaber, så adskiller de sig ved sygdommens indtræden. Hos GBS indtræder den maksimale svaghed indenfor 30 dage og hos de fleste indenfor 14 dage. Hos CIDP udvikler de sensoriske tab og svagheden sig over et længere tidsrum. Hyppigheden af nye tilfælde af CIDP er omkring 1-4 pr. million mennesker. Da sygdommen kan være til stede hos en person i lang tid, kan sygdommen forekomme (prævalens) i indtil 9 ud af 100.000.

Ligesom GBS er CIDP forårsaget af beskadigelse af det beskyttende lag på nerverne, kaldet myelin. Sygdommen kan starte i alle aldre og er hyppigere hos mænd end hos kvinder. I modsætning til GBS er den aktive fase af CIDP ikke begrænset til mindre end en måned. Selv om sygdommen hos omkring 1/3 af patienterne kan gå i en remissionsfase, hvor der ikke er behov for immunbehandlinger, oplever de fleste med CIDP langsom progression eller tilbagefald i løbet af flere år eller mere. Ved manglende behandling vil ca. 30% af CIDP-patienterne blive afhængige af en kørestol. Ved tidlig opdagelse og korrekt behandling er det muligt at undgå betydelig invaliditet.

Se Foreningens folder og folderen  for CIDP i menuen